Aldrig Navngivet

Og vi fik ikk’ engang givet dig et navn X3 Mørket sænkes over Vesterbro Vinden blæser og bussen blinker ind til siden, håbløshed er næste stop Vi har netop sagt farvel, vi fik aldrig sagt goddag Før du, trak det korte strå og pludselig takkede af Der’ regn I vente af den salteste slags Alt er fortabt, tingene faldt ikk’ I hak Tilbage til start igen Og jeg blev kaldt ”papa Pac”, nu’ jeg kun Pac igen Pakker vreden inde I mig selv mens jeg vakler hjem Det varer længe før de er fortrængt og bliver’ glemt Jeg forstå ikk’ man ka’ savne en man aldrig har kendt Kender kun følelsen, nu ved jeg hvorn’ verden er skabt Kendte ikk’ til kønnet, kendte kun til kærligheden kraft Til det værk man har skabt Der’ indebrændt vrede Vender mig til tanken om hvordan du blir’ en knækket gren på stamtræet Og der’ langt at vade, skridtene er tunge Det gør pisseondt at se der’ ikk’ er mere håb på kistebunden Egentlig har vi jo ikk’ mistet nogen Men vores nye verdensbillede krakelerede på et splitsekund Og hun græder af den simple grund hun lider Og hendes hul I maven fylds op med frygt og ventetider Livet det går videre, selvom tiden den står stille Her er der ingen dåbsattest, intet nyt, ingen lille mer’ Alt der smukt er væk, livet skyllet ud Du sku’ ha’ været vores barn men du endte I en pøl af blod Og vi fik ikk’ engang givet dig et navn X3 Nej vi fik ikk’ engang givet dig et navn X5