Libertiner

[Vers 1] Jeg betræder gaden som om jeg blødte cement Mine tanker går i regnen imens jeg følger dem Til det sidste sted i byen hvor jeg sidder fast Enegænger ude for at pleje min last Men jeg har jo mere end én, så tænder min nikotin Fyld lungen hold det inde mærk al din stress forsvinde Ja min grimme lille hemmelighed er hungren for opmærksomhed Så jeg kan ik' ta' dig med Det er sikkert bedst sådan så du ikk' ser Præcist hvor pinligt jeg reagerer når de siger [Omkvæd - Johan Olsen] Hvorfor ser du så sur ud Prøv engang og smil lidt mere [Vers 2] Så jeg gi'r den som min årgangs førsteelsker Hvor der er lav belysning og pisfarvede væsker Og deres penge er det eneste der skinner igennem Smykker der er så smukke at små børn har måttet dø for dem For alt der skinner er ikk' værd at ha' Men hvad betyder det når ens moral er ligeså tynd som vand Og hvert hint af fejl det skal gemmes væk og festes bort Så de er fulde af snitter, fulde af dem selv og fulde af lort Og han stinker af det mens han ligger armen om mig Med sprut løbende ned af trøjen alt imens han råber [Omkvæd] [Vers 3] Og det gør jeg så, selvom alt i mig Skriger jeg burde knuse en flaske ud i fjæset på den nar Men vi er vel civiliserede og jeg er desværre en af de der Mennesker der kan starte enhver sætning med ”Min terapeut hun siger” For jeg var spirituel men føler at jeg har tabt mig selv Og hvis man ikk' kan vise folk taknemlighed kan man intet vel Så hvor er gnisten jeg ville tage den med mig hvis jeg fandt den Og tænde den med synet fra scenekanten For jeg er det ikk' men ser sørgmodig ud derfra På siden af scenen ved lydmanden står min far og jeg ved han tænker [Omkvæd] [Vers 4] Men jeg er blot lamslået imens jeg stirrer På intet og jeg ved ikk' hvorfor desværre Vender tankerne på vrangen og reciterer Smukke lånte ord af Baudelaire Jeg er mit eget blods libertiner En af disse mægtige forladte mænd Der er evigt dømt til at grine Men ikk' længere kan smile