CFX (Chris Farley Experience) (Melankolia)

[Vers 1] Den våde asfalt og gadelygterne falder sammen Dexofaner i inderlommen jeg er ude og lufte klapperslangen Det fyldte bæger er blevet ramt af dråben Jeg er pludselig i slowmotion med hele registret åben Lyden af byen presser sig ind gennem mit baghoved Mit syn slår skær som stenslag i forruden Mit halogen det fastholder mit grin Mens jeg selvmedicinerer for at lukke mit system Og ser brudstykker af samleje med smukke kvinder Der bærer engle ansigter og afklippede vinger Vil ha' den råt så hun kan mærke jeg er inde Og efterlader en smule af mit tomrum i hende Alting for at glemme sig selv Og baby woodrose har fortalt mig At jeg kan få penge for min sjæl Intet andet kan bringe mig ud på de her kanter Ikke engang lucy i skyerne Når hun samler sine diamanter Ikk' længere bare fordi jeg kan Jeg vil gå ud på samme måde som den sjoveste mand Ha' hver grund til det men uden at råbe Bare lade mine lunger udvide sig fordi jeg er så dope [Omkvæd] Misledte mænd søger ly i mørket Gransk din sjæl virkeligheden venter lige om hjørnet Dårligdommen trækker sneglespor til evighed Kompromisløse billeder skildrer ligegyldigheden Når engle græder blod og himlen den falder Morgendagen kalder skænder denne tidsalder Hvor folk dømmer folk med glæde Lader pesten skylle ind over landets bredder historisk spreder mørkets vrede [Vers 2] Stroboskopet oven over sammentrækker mine pupiller Tullamores fjorten år gør min kahlua den skiller Jeg sønderrevet den stikker af men ved du hva' Nu til dags er kærlighed lig med fucking ubehag Klokken er 4 om natten og jeg tænker på at ringe til dig Men jeg ved udemærket godt hvad det ville bringe med sig Kan høre den tvetunge hvisker i mit øre Det her er bedre end at lade os forføre af de skøger Så jeg syredroppet foran en koncertbooker For ved jeg ved hvis jeg ikk selv kan skal du nok stop mig Jeg burde tage mig sammen gribe fat om stammen Rive lortet på ved roden men det pis kan være det samme For sandheden den er så ilde hørt Jeg i en brændt klassiker med fuck'd motor før mit løb er kørt Ikke smerte nok jeg må veje det op Lade nålen skære gennem mit pigment mens blodet pibler op [Omkvæd] [Vers 3] Det selv-profetier der sker hvad man siger Får dem til at synge sangen om den grædende Maria For smerte er bedst delt under falsk kærlighed Og jeg vil bære mine slidte fløjshandsker med værdighed Måske de vil hade dig Fuck dem alle bagfra Bagbundet så de der fucking fisser ikk kan ta' fra Hvordan er det forkert at jeg ikk' vil reagere Når jeg skal skære min fucking hånd af for at få en smule mere Af den sorte galde i champagneglasne de sipper af De siger kunst er noget man ikke selv ved at man vil ha' Så min er flot kamufleret diskret Men de kan kun relatere når du siger hvordan du går klædt Så jeg træder ud i min limited edition denim Så cocky at jeg ikk' er til at skyde igennem Det er en god start, ja det lyder godt Og anrettet så flot at de spiser lort råt