Annelise Michel

Hun forelskede sig i præsident suiten Indtil hun så at der var andre kvinder gemt i den Så hun jagter ekkoet i natten Det siger hvis du vil ha’ verden må du tage den Guds glemte børn de fester byen i knæ Be’r om bekræftelse og et enkelt trofæ Hun har stjerner i sine øjne Knepper stjerner i sine drømme Og i aften der lever hun sit rem stadie Entré prisen er et gram og en flaske cava Så hen- de og modparten de går hånd i hånd Han vil gerne snave men hun kysser ikke med tungen Og han siger alle de bliver fucked for det er karma Så mig dø imellem dine ben i nat sig amen Anneliese michel Hun sover aldrig for sig selv Hun hader sådan at sove alene Lidt mindre at skulle være in- tim Men fascinationen den forsvinder ved daggry Hvor den varme følelse i maven bliver til afsky Hun tænker jeg ville pisse på din grav Hvis det ikke først indebar at jeg skulle lære dit navn Men hun har bidt sig selv i tungen nok gange Til at vide det ikke hjælper noget at synge den samme sang Nej hun kaster ikke med sten i sine glasstilletter For hun er sådan én ingen men alle kender Der finder sig selv stående midt i racet På et sted hvor selv mændene pudrer næsen Så de flyver hele vejen hjem Kama sutra de går det hele igennem Kunne det tænkes ja kunne han virkeligt være den Eller er hun blot be- sat af at være bundet til sin seng Hun ryger hash og lægger makeup Det er den eneste måde hun kan blive pæn nok