En ny Vise om den tappre Hr. Ulrik

Hr. Ulrik drog viden om Norges Land For Brændeviinssagen at stride, – Han kjæmpede tappert for «Livets Vand» Hvor han kom i Verden vide Han var sig en Brændeviinskontrollør Han havde ikke sin Lige Hvor han kom hen i Nor eller Sør Alle for ham monne vige Han havde en Lugt saa skarp og fiin at næsten den var utrolig; Fornam han blot Duften af Brændeviin Saa blev han i Sindet urolig Han foer da afsted som en Støverhund Og snarlig var han i Sporet; naar Flasken vandred fra Mund til Mund Han sad som en Nisse under Bordet Han speided i hver en lønlig Vraa Drog alt Mistænksomt for Dagen Og var det aldrig saa Lidt han saa snart fik han dog Lys i Sagen Da stod han frem som en Hævnens Mand Trak Synderen frem for Dommen; Og atter drog han viden om Land Med god Profit udi Lommen Saa drog han længe i sit lovlige Kald Som Viking paa Brændeviinstogter; Men store Herrer staae meest for Fald Thi «Ondskaben» paa dem jo vogter Der kom en drabelig Mand til vor By han kaldtes Lærken den Tappre Han trivedes bedst under Skjoldegny Kontrollørerne vilde han kapre Han rustede ud sin Snekke god Dens Mage var ei at finde; hans Klinge vilde da drikke Blod Thi hug han om sig iblinde Hr. Ulrik var ogsaa en tapper Ka’l Han havde og Sværd ved Side; «Lad see, min drabelig’ Dyrendal om du nu kan hugge og bide.» De sloges i Dage, de sloges i tre Alt udi de store Blade Hr. Ulrik skulde efter Byttet see Da var han ei blandt de Glade Han havde faaet sine skjære Bank For Lærken er gram i Striden «Lad gaa», tænkte Ulrik, «den lille Skavank Forvinder jeg vel med Tiden» Snart er vel Krigen tilendebragt; slig Rasen kan længe ei vare; Saa gaaer han vel atter paa Brændeviinsjagt – Vorherre hver Synder bevare! Snart er ei Smugbrænden meer i Gang Hver Kjedel gaar med i Vasken Hr. Ulrik faar da vel snarlig Rang Som Ridder af Brændeviinsflasken!