Trubadur

[Vers 1 – Nota Bene] Yo op med hænderne, slip gelænderne, m’erne sender love Og blotter tænderne, lægger det råt Ingen tele-tubbi thugs, ingen bling up I det cut Nix det voksen hippie-hop og du finder ingen som os Men de sir’ vi stuck I 90’erne Vi sir’ vi ikk’ går op I tendenserne Næ, Dia buster for alle tænkerne Ja hvem lægger det halvt så godt som os, ka’ du fortælle mig det? Jovist der’ er par stykker der spytter råt Men det spøgelser, ingen tror på dem så folket lytter pop Og bevares, vi sgu heller ikk’ så pisse dybe Men Dia dør I mixet, ikk’ I jagten på det sidste nye Næ, vi har dræbt vinylen og sagt vores styk’ Smagt menuen og spyttet ud – tak for bøf Dansk rap er dødt, det en overdrivelse Så vi slap sangene løs for de overlevende [Omkvæd] Begyndelse og tæppefald tur-retur Vi lever I cirkler som jorden snurrer Mellem had og kærlighed I livets korridor Skrives ord på ord Længe leve trubaduren Begyndelse og tæppefald Vi lever I cirkler Længe leve trubaduren [Vers 2 - Chewbacca] Jeg svæver på love men med næverne knyttet Holder mig ydmyg, velvidende livet det kræver sit bytte Jeg terpede versene og fandt evner I spyttet Holdt’ ild I lyd-gryden til det slog revner I køkkenet Ingen tvivl, vi nogen dovne hunde Men hverken først eller sidst oppe om morgenstunden Vi som en Pinot Noir, bliver’ bedre for hvert år og måned Nu proppen sprunget, vi ka’ droppe bomben Nu svæver vi på efterskælvet Slingrer stive ind over, man kaldte vores ish forældet Jovist, Dia er stadig pisse forgældet Men se hva’ der brager I dit lydsystem, fuck eftermæglet Ægte trubadur På noget Slick the Ruler, Shu-Bi-Dua shit Tidsrejsene I sub-kulturen Vi vækker jer nu Det her er enden på rutsjeturen Takker vores crew og fam, vi ses når vi har krydset sporet [Omkvæd] [Vers 3 – Nota Bene og Chewbacca] Det her er blod, sved og tårer Det’ nedbidte negle Det knuste spejle Det ubrugte år Det’ ubearbejdet Det’ pulsen der slår Det’ guldet, det’ fejlene Det’ crewet du ikk’ når Det’ rejsen med udsigten Det’ hvor vi står Det’ gejsten for musikken Det’ hårdt med hårdt Det’ vejen hvor vi går med vadsækken Det’ den første plade fra Dialekten Mængden vil ha’ hits, vi har gemt den til det sidste Best kept secret, beat for beat, linje for linje Rimene er nemme, det’ pointen der’ svær at tæmme For hvem er vi til at diktere hva’ der værd at kende? Vi la’ hjertet bære det hjem Hvorfor besværliggøre noget der’ så pærenemt? Vi la’ det svæve For vi lærer at leve permanent Det ikk’ verdens ende Der love og had I ethvert moment [Omkvæd]